Cases & Portfolio
Alchemist
I samarbejde med kokken Rasmus Munk, som står bag den to-stjernede Michelin-restaurant, Alchemist, har vi udviklet en række produkter til hans unikke retter, som gør designet til en del af den holistiske, sanselige spiseoplevelse. Produkterne omfatter serveringselementer for retterne ’Coral Reef’ og ’Blood Diamond’ samt ’Sunburned Bikini’, en organisk inspireret tallerken, som drager associationer til Barcelonas strande og storslåede arkitektur, inklusive Bikini-koncertsalen fra 50'erne, hvorfra toasten har sit navn. Den gennemsigtige glasoverflade og den tætte, sandede kerne giver et kontrastspil, der afspejler det eksperimentelle køkken, der kan forvandle en sandwich med skinke og ost til en gourmetret.
Werkstatt
Vi har specialdesignet væg- og hængelamperne på de ekslusive toiletter på Reffens nye indendørs eventsted, Werkstatt, en omdannet lagerbygning fra det nittende århundrede. Lamperne er fremstillet af genbrugsglas fra vores egen produktion, hvilket giver glasset en særlig blålig nuance, som sammen med de individuelle spor og aftryk fra arbejdsprocessen på hver lampe skaber et unikt udtryk. Designet afspejler stedets rå og industrielle look samt spillet med kontraster i de meget dekorative og dramatiske detaljer.
Q8
Q8 er en af de fremtidsorienterede virksomheder, der arbejder med at gøre transport grønnere gennem et initiativ, som skal udvikle mere bæredygtige stationer med et reduceret energiforbrug på 50% i sammenligning med almindelige stationer. I samarbejde med Tara Lunddahl Creative har vi designet og udviklet lamper til café- og toiletområderne i genanvendt glas med en karakteristisk blå nuance. Lamperne understøtter en stærk og genkendelig identitet og kan bidrage til et ensartet udtryk for stationerne med mange forskellige placeringer på tværs af landet.
forhandlere
Louisiana, Hempel Glasmuseum, Design Museum Danmark, Hirschprungske Samling, Sorø Kunstmuseum, Designkollektivet, Designer Zoo.